I Københavns Kommune er alle daginstitutioner inddelt i klynger, som består af flere institutioner i samme område. I Børnehuset Grønttorvet er vi en del af Klynge I i området Valby/Vesterbro/Kongens Enghave. Udover os består klyngen af daginstitutionerne Ellepilen, Æblekassen og Humlehuset.
Uri Harlam er klyngeleder i Klynge I. Du kan kontakte Uri på mail HG5V@kk.dk. Uri har kontor her i Børnehuset Grønttorvet.
Klyngesamarbejdet
I klyngen samarbejder vi om både de pædagogiske og administrative opgaver, som der er i en daginstitution.
I vores klynge har vi en tværgående sprogvejleder, som hjælper med at understøtte alle klyngens institutioner med forskellige faglige processer og projekter.
Sampasning
I hverdagen mærker hverken børn eller forældre til, at vi er en del af en klynge. Men i tre uger hver sommer samt ved andre helligdage, hvor vi tilbyder nødpasning, foregår pasningen af børnene sammen med de andre institutioner i klyngen.
Hvis jeres barn ikke holder ferie i disse perioder, kan I derfor opleve, at I skal aflevere jeres barn i en af de andre institutioner i klyngen. Der vil dog altid også være personale fra Børnehuset Grønttorvet.