Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Børnehuset Grønttorvet har vi vores eget køkken med en kok og en køkkenmedarbejder, som laver mad til alle dagens måltider.

Vi tilbyder morgenmad indtil 7.30, og derudover er der formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.

Vi får lækker, økologisk mad, som altid laves fra bunden. Vi spiser primært vegetariske retter, men indimellem får vi også fisk og kød. Der er fokus på sæsonens råvarer i madlavningen. Derudover er der altid tænkt over alle dimensionerne i et måltid - ikke bare smag, men også de forskellige konsistenser, så måltidet bliver en oplevelse for børnene.

Vores køkken har en Instagram-profil, hvor I kan følge med i, hvad vi får at spise.

Vores sukkerpolitik er "alt med måde". Vi vil gerne give børnene et naturligt forhold til mad - også sukker. Det betyder ikke, at vi spiser slik og kage, men at vi serverer kanelsukker til risengrøden i december, bager julesmåkager sammen med børnene og bruger sukker som krydderi og smagsgiver i maden, når det giver mening.