Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Søvn og sygdom

Søvn

Søvn er en vigtig del af børnenes trivsel. Vi tror på, at søvn avler søvn, og at det er i søvnen, alle børnenes oplevelser og læring bliver lagret i dem. Derfor er børnenes søvn også vigtig for os her i Børnehuset Grønttorvet, og vi vækker som udgangspunkt ikke børn fra deres lur.

En vigtig del af vores søvnpolitik er desuden, at søvnen altid er på det enkelte barns præmisser. Det betyder, at vi altid putter barnet, når det er træt - uanset hvor mange lure det sover, og hvordan det passer ind i vores rutiner. Vi tilpasser vores rutiner til barnets søvnbehov, og I behøver derfor ikke tilpasse jeres barns rutiner, inden det starter i vuggestue.

De børn i børnehaven, som bliver trætte og har behov for at sove lur, bliver også tilbudt at sove middagslur efter frokost.

Sygdom

Når et barn er sygt, skal det blive hjemme eller hentes. Når et barn er sygt, har det behov for at være sammen med sine primære omsorgspersoner.

Vi tager ikke temperatur på barnet, når vi skal vurdere, om det er sygt og skal hentes hjem. Vi kigger på barnets generelle tilstand og mulighed for at indgå i hverdagen på lige fod med resten af børnene.

Når jeres barn er sygt og bliver hjemme, skal I i øvrigt registrere det på Aula, så vi ved, at barnet ikke kommer.